Sitemap Partnere


Find lokal dyrlæge

  Skriv dit postnr.

    

Få Nyhedsbrev

Skriv din email:
Indtast koden:


 

Ledbetændelse

Denne artikel:


Ledbetændelse kan opstå, når bakterier får adgang til ledhulen.

Det kan ske ved en spredning med blodet, gennem en ydre læsion eller fra en knoglebetændelse.
Ledbetændelse kan også optræde uden tilstedeværelse af bakterier eller andet smitstof (se gigt).  
Der opstår i reglen varme, hævelse, ømhed og smerte i det angrebne led. I mange tilfælde vil der være feber, og hunden vil vise tegn på halthed. 
De sygelige forandringer i leddet begynder, når smitstoffet sætter sig fast i den tynde hinde, som beklæder den indvendige del af ledkapslen.
Produktionen af  ledvæske, som finder sted i den tynde ledkapsel, har betydning for at ledbrusken, som sidder på knoglen inde i leddet, kan fungere normalt. Hvis ledvæsken ikke forbliver normal opstår en betændelsestilstand og den tynde kapselhinde fortykkes, hvorved der kan dannes en større mængde ledvæske (leddet hæver, bliver tykt). Den forøgede mængde ledvæske bevirker, at hunden får smerte, fordi nerverne inde i leddet sidder i den tynde ledkapsel.
Ledbetændelse kan opstå pludseligt; men kan også vise sig i et snigende forløb.

Symptomerne kan variere fra en let halthed til en kraftig halthed, hvor hunden ikke tager støtte. I nogle tilfælde kan hunden være springhalt, og man tror, benet er brækket. Der kan også måles legemstemperaturer fra det normale til høj feber.
Hvis ledbetændelsen får lov til at udvikle sig, så vil ledbrusken nedbrydes, og leddet kan blive varigt beskadiget. Senere i forløbet kan ledbrusken blive helt ødelagt med det resultat, at også knogleenderne bliver kraftigt beskadiget på grund af sygdommen. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis hunden er halt, kan det være et tegn på ledbetændelse.
Man kan måle dyrets temperatur og se efter, om der er et eller flere led, som er hævet. Hvis det er tilfældet, og der er feber, skal man tilkalde dyrlæge.

På grund af et meget varieret sygdomsbillede kan det være svært for ejeren at afgøre, om haltheden skyldes ledbetændelse.
Hunden vil i de fleste tilfælde blive behandlet med medicin, som  hæmmer ledbetændelsen i at udvikle sig, og som dæmper smerten.

I mange tilfælde vil man udtage en prøve fra leddet (ledvæske) for at finde ud af, om bakterier kan være årsag til ledbetændelsen. 

Det kan være nødvendigt at indlægge hunden på et dyrehospital for at påbegynde en intensiv behandling.

Selvom man iværksætter en intensiv behandling, er det ikke sikkert hunden kan helbredes, hvorfor en aflivning, i henhold til dyreværnsloven, kan være nødvendig.
 

Sygdomme

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

 



Nellerødvej 29
DK-3200 Helsinge

Bemærk
Informationer på Dyrlægevagten, erstatter ikke dyrlægekonsultation/diagnostisering eller anden form for professionel medicinsk behandling. Artiklerne er ikke et alternativ til at opsøge en dyrlæge eller diagnose for medicinsk behandling.

 

 

 

 


Annoncering
Muligheder for sponsorer og annoncører hos Dyrlægevagten