Forstoppelse forekommer relativt ofte hos hund.
Årsag
Foder med et lavt fiberindhold og foder med ben kan være udløsende faktorer for, at hunden får forstoppelse.
Symptomer
Der kan ses tegn på brækning. Hunden forsøger at sætte sig for at komme af med afføringen.
Hvad kan jeg gøre?
Man kan tilbyde hunden parafinolie-emulsion 5 - 20 ml. 1 - 2 gange daglig. Herudover bør man tilbyde hunden et foder med højt fiberindhold. Endvidere bør man undgå at fodre hunden med ben.
Er der en følelig forstoppelse i endetarmen, kan man hos dyrlæge og/eller apotek købe et klystér, f.eks. Microlax, som man indfører i hundens endetarm. Herved vil hunden få en kraftigere afføringstrang, hvorved forstoppelsen evt. vil blive ophævet.