Leverlidelse

Leveren er den største kirtel i kroppen, og den udøver mange vigtige funktioner.

På grund af leverens nøglefunktion i mange stofskifteprocesser er den udsat for at blive påvirket af en lang række sygdomme.

Leverlidelser er alle former for sygdomme, som berører leveren (f.eks. stofskiftesygdomme), og de kan forekommer hos alle dyr i alle aldre.

Vores viden om leverlidelser er øget betydeligt i de senere år, og der er ligeledes sket fremskridt i behandlingen af disse sygdomme.

Symptomer på leverlidelse.

De mere almindelige tegn på leverlidelse hos voksne hunde er følgende:

1. Manglende appetit og vægttab.   
2. Depression (mindre energi og interesse for almindelig dagligdags rutiner).   
3. Gulsot (tandkødet, det hvide i øjnene og evt. huden bliver gullig).   
4. Øget tørst.   
5. Evt. mørkfarvet urin.

Andre symptomer, der kan forbindes med leverlidelse kan f.eks. være væskeophobning i bughulen og blegt evt. blødende tandkød. Hundens mave kan være udspilet på grund af væskeophobning og forstørrelse af leveren. Dette kan af og til fejlagtigt foranledige ejeren til at tro, at dyret er overvægtigt eller i hvert fald har taget på i vægt.

Disse symptomer kan komme meget hurtigt, eller de kan udvikle sig lidt efter lidt. Der kan være andre sygdomme, som har lignende symptomer, så derfor er det vigtigt at bringe dyret til dyrlæge.

Årsager til leverlidelse.
Der kan være mange grunde til leverlidelse. Ofte kan der ikke stilles en specifik diagnose. Nogle af årsagerne kan være følgende:

1. Virus og/eller bakteriel infektion.   
2. Giftige stoffer som dyret evt. har spist.   
3. Ændret blodtilstrømning til leveren som resultat af en hjertesygdom eller en medfødt misdannelse.

Behandling.
I behandling af en leverlidelse er der 4 mål:

1. At fjerne årsagen, såfremt det er muligt (f.eks. giftige stoffer).   
2. Minimere den skadelige påvirkning af leveren.   
3. Sørge for opheling og genopbygning.   
4. Opretholde dyrets liv indtil en tilstrækkelig leverfunktion er genoprettet.

Behandlingen af leverlidelsen vil variere alt efter årsagen til sygdommen. Hunden, som har en leverlidelse, kan måske nøjes med at være indlagt på dyrehospital i kortere eller længere tid. En god pleje samt diæt kan være afgørende for helbredelse. 

Hvis derimod hunden har pådraget sig en infektion, vil behandlingen yderligere omfatte en antibioticakur.

En leverlidelse ødelægger de enkelte leverceller. Efterhånden som flere og flere celler ødelægges, nedsætter det hele organets funktion og kan resultere i leversvigt. Heldigvis har leveren en stor reservekapacitet og til forskel fra nogle af de andre organer i kroppen, kan leveren gendannes.

Hvis man derfor fjerner årsagen til sygdommen og sætter ind med en effektiv diæt, er chancerne for helbredelse gode.

Ernæringsvejledning.
Ofte er foderet den eneste måde, hvorpå man kan begrænse leverlidelsen. Målet med ernæringsrigtigt foder er at reducere symptomerne på sygdom, som kan forbindes med leversvigt og samtidig sørge for optimale betingelser for gendannelse af leveren.

Den ernæringsrigtige diæt tilpasses således, at hunden får optimale mængder af protein, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler. Ved hjælp af optimal ernæring nedsættes leverens arbejdsbyrde. Store mængder af protein bør undgås, idet dette øger arbejdspresset på leveren. Der bør lægges speciel vægt på energiindholdet i diæten.

Energiindholdet bør være til stede i form af letfordøjelige kulhydrater og fedt af høj kvalitet.

I behandlingsforløbet er det yderst vigtigt, at dyret ikke indtager andet end den foreskrevne medicin og diæt, som er anbefalet og ordineret af dyrlægen. I modsat fald vil effekten af diæten blive forringet, og hunden vil derfor komme til at lide med sygdommen længere end nødvendigt.

Det er vigtigt udelukkende at fodre med den forskrevne diæt. Man skal derfor være tålmodig men bestemt over for dyret i denne periode, idet effekten af diæten og dermed dyrets helbredelse i høj grad afhænger af, om der kun fodres med diætfoder.

Pleje i hjemmet.
Når hunden atter er hjemme igen, vil det kræve speciel pleje. Det er særdeles vigtigt at sørge for, at dyret har fri adgang til friskt drikkevand. Man bør følge instruktionerne, såfremt dyret har fået ordineret medicin eller fået foreskrevet diæt. Det er vigtigt, at medicinen gives i hele den periode, den er ordineret til. Såfremt der opstår spørgsmål undervejs, bør man kontakte sin dyrlæge. Hold øje med at dyret ikke får symptomer, der kan forbindes med leverlidelse. Såfremt symptomerne ikke er væk eller opstår igen, bør man straks kontakte dyrlæge.